Image of Grønlandsbilleder fra Ivigtut 1916-1919

Grønlandsbilleder fra Ivigtut 1916-1919

100,00 kr



Grønlandsbilleder fotograferet af Harald Johansen, som i 1916 rejste til Grønland sammen med Jens Jepsen. De to sønderjyder var rømmet fra tysk krigstjeneste og arbejdede tre år i kryolitminen i Ivigtut. Herfra kunne de først vende hjem i 1919 - et halvt år efter at 1. Verdenskrig var afsluttet.

Bogen skildrer i tekst og billeder det arbejds- og fritidsliv, som Harald og Jens oplevede i den barske grønlandske verden fjernt fra hjemlandet og verdenskrigen: Den lange farefulde rejse til Ivigtut, Arsuk Fjord med dens skibe, mennesker, kryolitten og bruddet, den storslåede grønlandske natur, oplevelser på ekskursioner samt jagt- og sejlture langs kysten til bl.a. nordboruinerne - i et fællesskab med kammeraterne.

Billederne afspejler det lille industrisamfund i Ivigtut med dets mennesker og omgivelser for 100 år siden, set gennem en samling unikke fotografier. Fra Haralds originale optagelser fik Jens kopieret en serie lysbilleder. Haralds hjem brændte og dermed hans negativer og billedalbum - dog ikke alle viste det sig senere. Resten af samlingen blev genopdaget i 2018. Billederne udgives her samlet for første gang.

Af Gunnar Solvang
Copyright © 2021 Gunnar Solvang og Det Grønlandske Selskab
ISBN 978-87-87925-52-5
1. udgave
Antal sider: 168 sider
Sprog: dansk

Ikke medlem: særpris 100 kr. (normalpris 175,00 DKK) + fragt/leveringsomkostninger (Danmark fra 60 DKK og Øvrige lande fra 175 DKK)
Medlem: særpris 75 kr. (normalpris 125,00 DKK) + fragt/leveringsomkostninger (Danmark fra 60 DKK og Øvrige lande fra 175 DKK)

Der kan betales med alle gængse betalingskort i webshoppen. Følg vejledningen under “Køb trin-for-trin” i menuen til venstre.

Dine ordrer behandles af DET GRØNLANDSKE SELSKAB i sekretariatets åbningstider. Ordrer afgivet inden kl. 12 disse dage tilstræbes ekspederet samme dag. Der kan forekomme længere leveringstid i perioder med ferie eller sygdom. Se åbningstider og andre betingelser i menuen til venstre under LEVERING.